Vilslevgruppens FAQ
Ofte stillede spørgsmål om Vilslevgruppen
Hvorfor er Vilslevgruppen skabt?
Vilslevgruppen er skabt for at forbedre vilkårene for de unge, som lever med alvorlig kronisk sygdom og har transplantation inde på livet, som følge af organsvigt. Vilslevgruppen ønsker at forbedre og forsøde tilværelsen for unge mellem 15-30 år før, under og efter et transplantationsforløb og indsamler derfor midler, så vi unge kan støtte hinanden, når livet viser sig fra sin mørkeste side. De indsamlede midler betyder blandt andet, at vi i gruppen kan tilbyde fuld finansieret psykologhjælp uden ventetid, samt genoptræningsforløb og særlige oplevelser for lige netop vores patientgruppe.
Hvorfor hedder det Vilslevgruppen?
Vilslevgruppen bærer Amalie Vilslevs efternavn, da Amalie dels var en foregangskvinde idet hun satte ord på livets svære side og formidlede ærligt og sårbart fra hendes inderste, samtidig med, at hun var et stort forbillede for gruppens unge, som for alvor blev samlet, i ønsket om at kunne facilitere gode oplevelser for Amalie i hendes sidste tid.
Du kan læse hele Amalies historie her.
Hvordan kan man støtte Vilslevgruppen?
Man kan støtte Vilslevgruppen på mange måder. MobilePay eller bankoverførsel er to af dem, men vi oplever også events og indsamlinger til ære og støtte af Vilslevgruppen.
Du kan læse mere på Støt Vilslevgruppen
Hvem kan være medlem af Vilslevgruppen?
Vilslevgruppen er for unge mellem 15-30 år, som lider af en alvorlig kronisk sygdom og enten er organtransplanteret eller skal transplanteres i fremtiden, som følge af organsvigt.
Du kan læse mere om det at være medlem af Vilslevgruppen på Bliv medlem
Hvem står bag Vilslevgruppen?
Bag Vilslevgruppen står driftsgruppen bestående af unge, som selv er berørt af organtransplantation på baggrund af svær organsvigt. Den daglige driftsafdeling er bakket op af en stærk bestyrelse og advisory board med fælles ambitioner om, at forbedre forholdene for organdonation i Danmark samt støtte Vilslevgruppens unge medlemmer.
Du kan læse mere på Hvem står bag Vilslevgruppen?